Search

the cure for anything is saltwater; sweat, tears or the sea

mit hold blev mindre..

I lørdags blev Jan bisat. Han var min primære voksne igennem 30 år eller så. Det var på ingen måde nogen overraskelse og vi havde rigtig god tid til at få taget alle de vigtigste snakke; dem man skal tage hvis man kan og har mulighed for det.

Jeg har gået i næste en måned nu og haft det meget tæt på livet, brugt tiden på hospitalet og sidst på hospice. Heldigvis bliver et liv ikke noget hurtigt overstået kapitel, men efterhånden som jeg kommer frem i mit liv så bliver døden selvsagt et mere og mere præsent begreb, som jeg skal forholde mig til. Det er der vel den mening med  det at jeg bliver tvunget til at forholde mig til at det bliver min tur en dag. Det rejser en masse spørgsmål om hvordan jeg vil leve mit indtil den dag hvor det måske er nogle som gider læge mig tilrette og lægge sig ind over mig og hviske et still “på gensyn”, eller “vent på mig” eller nogen af de ander ting jeg sagde til Jan. Jeg jo slet ikke er færdig med ham og helt ind til midt i benet ville jeg ønske kunne smutte op til ham, studse hans skæg og lige snakke om een ting mere. Det er aldrig noget tidspunkt hvor jeg bliver klar til den slags farvel, og derfor er det smart at det ikke er noget jeg, eller Jan, havde specielt meget indflydelse på.

Nu er tiden så kommet til at skulle lærer at leve uden den vigtigste voksne i mit voksen liv og det falder mig ærligt talt ikke let. Jeg aner simpelt hen ikke hvem som skal give mig det store, velkendte, bamsekram når jeg er hvor jeg ikke skal være og jeg ved heller ikke hvem som skal give mig det uventede indspark. Sagen er jo,  at sådan en får jeg aldrig igen. Meningen må i så fald være, at jeg skal være det han var for mig, for andre. Gøre det ubetinget, og lige så smukt som han gjorde det for mig.

Så må det være sådan. Jeg må betegnes som voksen efter i lørdags hvor vi sagde det smukkeste, sjoveste og varmeste farvel, til det bedste menneske som er blevet sendt min vej.

Jeg skal gøre mig umage nu.

Mere ❤

Easter in Sweden – Kayaking

Tomorrow it’s time. The winter is almost gone, and the days are longer now. My kayak is packed with food, maps, tent, stove and lots of warm clothes. All set to paddle into this years first adventure with two friends. We will heading up to Åsnen in Sweden and will spend four days paddeling and camping.

Focus

Can’t wait 🙂

Kayaking in winter waters

Öresund
Mornings

Over the past 9 month kayaking has shown me the most beautiful scenaries i’ve seen for years. It has also given me time to think, time to be right here right now, in the present – no distractions. It has given me passion, expanded my ideas about how life can also be, and inspired me to dream about adventures. Paddeling my kayak has triggered me to begin, get started, get out. There are some people that have inspired me, and one guy in particular, continues to do so – more about him in a minute.

Last year, this time, was a mess in many ways. It lost my job and began to fear the age-trap. Later that winter a person I cared deeply about gave me the middle finger and terminated our friendship in th most fucked-up way I have ever seen. Other good things happened to balance this, but it was something I thought a lot about the past nine month, or so. Life moves on, there are worse things in the world. In the larger perspective, the friendship is now just a blip of insignificance which I will only remember for the way it ended.

Back to kayaking. It is becoming a popular sport and there are many good reasons for this. If you ever dreamed about being close to the water and travelling expedition style, sea kayaking if most definitely an excellent option. There are few requirements besides from not suffering from fear of water, and being a reasonable swimmer. In most danish kayaking clubs there are training, education, club kayaks and, most important, many passionate people with good experience and knowledge you can take advantage of. Part of the attraction to me is also that sea kayaking is not a innocent and risk free activity.

The ocean can be such an unforgiving play-mate.

However, if you want to learn, rescue your self and other, are not afraid of a dip in the water now and then, just get on with it. If you are attracted to it, you will soon find out. Maybe you are satisfied by a nice paddle in flat waters on a nice summer day, maybe you – like me – begin to think about the adventures you can actually do with your kayak if you improve you skills, learn from others and practice. I enjoy to paddle in the winter waters. It is such great training, and with the right clothing, it’s basically only the short days which restricts you. Three layers of clothe and a drysuit will take you a long way.

Johanna
Johanna in the tent

During summer I came across Erik B. Jørgensen, ex danish special forces, Sirius Greenland patrol but more than that he is an adventurer in the words best manner. Erik has paddled round Denmark in the strongest winter we had for 28 years, he has paddled all the way around Scandinavia, some 6.500 km, and spend 45 days in the wild with his daughter and their dog, in a canoe. Erik’s slogan is that the adventure begins in your back yard. This slogan has inculcated in me and plans are being bade for spring, summer and falle. Me and my 7 year old daughter, Johanna, are sleeping in the tent during the winter (a day here and there) in order to prepare her and build a comfort zone, when we go canoeing 8-10 in Sweden late spring next year, only her and me.

I’m sure this is just the beginning and I really like that fact.

 

Me and my kayak

Breaks are nice
My Kayak

 

This summer I ‘ve done what I have dreamed doing for many years. I bought a kayak, actually one and a half. It all started when my friend Jacob and I talked about we would love to try this out and we decided to share the investment in the boat. We soon discovered, that this would be something where we found a lot of joy. On top of the privilige we of living very close to Öresund, we soon realised the joy of being on the water, discovering our hood from the sea.

After a few weeks it became clear that one key thing, was that we enjoyed to be on the water together. So, another kayak was ordered, and we have two boats. We can get on the water when we want, alone or together, take our own pace, practice and learning.

I spend a lot of time researching for my kayak. I ended up ordering a Hasle Excursion 520 from Norway. It was with some tension it arrived, because even though I have tried some different boats, I had not tried anything from Hasle. Knowing there are a lot of difference between brands and designs, I ended up in deciding by thinking about what I want to do with in the longer perspective. Establishing the fact that I am a beginner and I want to go on longer trips with the kayak, my tent and my Trangia, I ended up with the Hasle. And I love it. I’ve been back in some the other kayaks after getting used to the new one, and I have no regret’s what so ever. It feels good, I can go in a lot of wind with a nice degree of control and it has pretty good space for goods under the deck.

From here, it is only to plan and realise some dreams. I am in a hurry to improve my skills and get gear so I can be on the water when winter arrives. That requires a a lot of training and a dry suit.

In all the excitement there are also the discovery of some very nice twitter friends with shared interests. People like, @flipandtell and @many – thank’s for tips, talk’s and plans 🙂

Next weekend it’s time to having some training. I look forward to that, learning, removing some of those zero-days and get out in nature with my boat with better skills and better prepared for kayak adventures 🙂

50 lige om lidt….

Det er lidt mærkeligt. Ikke fordi jeg på nogen måde tror at den dag der begynder lige om lidt kommer til at opleves så meget anderledes end den i dag, eller den for 5 år siden, men fordi 50 år sgu er mange år. Men jeg er glad, ser frem, glæder mig over de små poder som vil holde mig ung resten af mit liv. Der er også nogle andre store lyspunkter i livet. 2014 er på mange måder et rigtig godt år og der kommer til at ske en masse. Jeg glæder mig 😉 

5 mennesker som vil fotograferes?

Fra slutningen af januar og hele februar, vil jeg gerne have ekstra fokus på mit fotografi. Derfor leder jeg efter fem mennesker som gerne vil fotograferes. Ideen med det er, at jeg fotograferer dig i et øjeblik hvor din passion og koncentration er størst; når du gør det du holder mest af. Hvad det er, ved du selv. Det er min opgave at finde de rigtige øjeblikke sammen med dig, og siden lave nogle billeder der er dine og som du må bruge som du vil.

Projekt er vigtigt for mig, og skal hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg skal lave i fremtiden. Det er slet ikke sikkert det skal være noget med fotografi, men det skal hjælpe mig til af tænke mere frit omkring min egen fremtid.

Jeg har fotograferet siden 2006 og jeg er amatør. Jeg har brugt store dele af min fritid på min hobby. Jeg har fotograferet hjemløse, musikere, mine egne og andres børn, fremmede mennesker som bader om vinteren, håndværkere og al muligt andet. Du kan se noget af det jeg har lavet på flickr.

Hvis du har lyst til at hjælpe mig, og vil bruge nogle timer på det, så synes jeg du skal skrive lidt om hvad du kunne tænke dig. Det vil være rigtig smart hvis det kan foregå i nærheden af København eller Nordsjælland.

Du kan enten skrive en kommentar her på bloggen, eller pinge mig på Twitter, @dreves

— update, 13-1-2014

Jeg har fået syv mennesker som jeg hvis billeder jeg skal lave. Jeg glæder mig inderligt  ❤

2013 – en blandet afære

 

Når jeg skal gøre mit år op, så er det nok de seneste hændelser som kommer til at præge mit syn på 2013. Jeg har jo haft en udmærket år, og der er sket mange gode ting. Vidunderlige og varige venskaber er skabt, nogle er gået trådt i baggrunden sådan som det jo er i livet, når vi alle forandre os, lære nye mennesker at kende og måske ændre den vej vi vælger at gå. Andre venskaber og relationer er forsvundet for evigt uden mulighed for at kunne gøre noget ved det.

Døden har desværre spillet en alt for stor rolle for mig i år. Sådan er det måske efterhånden som årene hober sig op i livet, men jeg synes det har været meget at bære i år.  Døden har den effekt på mig, at jeg bliver meget opmærksom på det jeg gør, eller ikke gør og ikke mindst den måde som jeg prøver at være for andre. For pludselig kan være for sent at rette op og, når man som mig, har lidt af det med i bagagen, så er der nok at holde styr på.

Efter 10 år fravær i relationen mellem min storebror og jeg, besluttede jeg mig for at prøve at finde frem til hvor han mon var, så jeg googlede hans navn og op kom Flemmings dødsannonce. In my face. Han var død 8 måneder tidligere og, ud over det faktum at Flemming var død og borte, så rystede mig at jeg intet havde hørt noget om det. Jeg mener, min bror havde da børn, han havde en eks-kone og andre søskende og det var jo ikke fordi vi ikke kunne få fat i hinanden. Derudover rystede reaktionerne fra min nærmeste familie mig. Det var ala “Nå. Håber ikke han var for ensom” og “det er jeg da overhovedet overrasket over” Velkommen til min dysfunktionelle familie. Og ja, jeg er jo selv en del af det, men ikke lige på den der kolde og ligegyldige facon.

Siden blev jeg forundret over ikke hørt noget fra nogen form for myndigheder. Men det er åbenbart ikke så vigtigt at informerer søskende når der sker et dødsfald i ens familie. Siden tog jeg kontakt til den danske ambassade i Kenya, fik sådan set god service, men hørte aldrig mere om hvor min bror er begravet, eller en kopi af hans dødsattest. Det synes jeg er træls, og på et eller andet tidspunkt tager jeg vel fat i dem igen.

Foråret gik, der opstod alvorlige knuder mellem min mindre bror og jeg, så den relation er i den grad også lagt på is, og jeg er slet ikke sikker på hvordan, eller hvornår, den kan blive repareret igen. Sat i kontekst med min storebror’s død er det nok en god ide at gøre noget ved det, for jeg ved jo aldrig hvornår det er for sent. Lige nu orker jeg det ikke.

I september skete det værste som jeg tror kan ske i enhver familie. Et menneske som lige var begyndt på sit eget voksen liv, blev dræbt af en bus i Store Kongensgade. Det er så urimeligt, der er ingen mening med det. Vi hverken kan eller skal begynde at lede efter meningen eller prøve at forklare noget som helst. Det hænger ved, og selv om jeg ikke var tættest, så er jeg tæt med de som er. Intet, intet, bliver det samme som det var. og der er mange mennesker som skal finde ud af hvordan livet nu skal forme sig. Der er ingen facit liste, der er ingen metode eller for den sags skyld nogen garanti for at det lykkedes. Der skal holdes mange juleaftner, passeres hen over fødselsdage, d. 28 september og alle mulige andre dage hvor hun på den ene eller anden måde spillede en rolle. Og hun spillede mange gode og store roller. Og for de nærmeste spillede hun en stor og vigtig rolle i det dagelige. Vi savner hende hver dag og tænker på hende og sådan vil det altid være.

Året sluttede med at jeg mistede mig job. På den grimme måde. At jeg var på vej væk var et parameter, men det er en anden sag at blive ekskluderet fra den lille familie (som min arbejdsplads engang var for mig), og så selv træffe beslutningen hvor hvornår og hvordan. Når først dén følelse på et tidspunkt har lagt sig og fundet sin plads, så skal det såmænd nok blive godt nok igen. Men det var en grim omgang, og jeg blev, i min vanlige naive tro, blev grundigt over den del mennesker i det forløb. Men fuck det (og dem). Nu jeg skal virkelig tænke mig godt om nu for det er også en mulighed for at gøre noget helt andet, gå en anden vej end den jeg har været på de sidste 10 år.

 

Lot’s of truth in that…

 

Jeg vil gerne slutte med noget positivt for, alt andet lige, er det sådan jeg er. Året som er gået har i den grad været godt på andre fronter. Som jeg indledte med, så har jeg heldigvis lært en masse, om mig selv, om andre, om ting der interesserer mig, om ting der ikke interesserer mig og som jeg lader fare. Jeg har er blevet begavet med nogle helt fantastiske mennesker som betyder alverden for mig, har fire skønne unger som alle er godt på vej. Det er det vigtigste, det vil jeg huske når jeg nu begynder min søgen efter det jeg skal fra og med 2014 og holde fokus på mens implementerer de ting jeg allerede nu ved jeg skal gøre.

Så tak til jer som jeg fik lov at give lidt i året som er gået. Jeg håber I ved at jeg har fået mindst lige så meget tilbage. Jeg takker jer: I er sgu dejlige – i ved hvem i er ❤

 

Brug af Tags i OS X Mavericks

En af de mest brugbare features der kom i 10.9 release af OS X – og en af de mindre hypede – er at du nu kan sætte tags (eller Mærker som det kaldes hvis du bruger dansk sprog) på dine filer på din Mac. Her er lidt erfaringer med Tags som jeg har samlet mig siden de første beta udgaver af 10.9 blev seeded til Apple udviklere.

Hvad er Tag’s i OS X?

Tags er en ikke en label som måske kender det fra din Finder. Og så alligevel. Det er et mærke som du tilføjer på din filer når du gemmer dem, eller sætter på eksisterende filer i din Finder. Tags er meget mere anvendeligt end en Label som dybest set kun gav dig begrænsede søgemuligheder og lidt farver for let genkendelighed.

Hvorfor Tag’s?

Det korte svar er at du hurtigt kan finde dine ting – næsten uanset hvor du har gemt dem. Tag’s kræver at du tilføjer dem på dine filer og jeg synes det kan betale sig at gå igennem sine vigtigste filer og give dem Tags – så er du igang, og kan høste gevinsterne med det samme.

Tags er godt til rodehoveder som mig. Hvis du som jeg, har masser af filer liggende på din computer i underlige og uoverskuelige og inkonsistente katalog strukturer (som man glemmer omkring det øjeblik man gemmer sin fil i et helt særligt katalog), så kan det være at Tags er nyttigt for dig. Du kan bruge Tags når du leder efter en eller flere emner. Alle typer filer kan tagges og det betyder, at hvis du arbejder på et projekt hvor du har billeder, tekst, regneark, præsentationer, almindelige tekst filer, lidt html, så kan du tagge alle filerne med f.eks. et projekt navn. På den måde vil du kunne finde alt hvad der tilhøre et projekt, uanset hvor du har gemt det med een søgning i Finder, Spotlight eller tredieparts applikationer som f.eks AlfredApp.

Hvordan skriver jeg Tags på mine filer?

I OS X er Tags implementeret i Apples API. Det betyder at alle applikationer som bruges Apples API til at gemme en fil (det er langt de fleste) vil giver brugeren muligheden for at skrive et eller flere Tag’s på den fil som skal gemmes. Det betyder at App’s som MS-Office, samtlige Adobe App’s og alt hvad jeg har kunne finde i AppStore, også har funktionen så snart du har opgraderet til Mavericks. Du kan også markerer en bunke filer i din Finder og give dem Tags, så du behøver ikke nødvendigvis at tage fat i hver enkelt fil. Marker dine filer, CTRL-Klik og vælg Tags… så kommer der en liste op med eksisterende Tags. Vælg her, eller definer et eller flere nye Tags.

Du kan søge efter Tag’s i din finder, i Spotlight og i forskellige 3. parts apps (som AlfredApp).  Med et par scripts – faktisk også fra kommandolinien hvis du skulle forvilde dig ind i en shell via en terminal.

Vær konsekvent og nøjsom med dine Tags

Det er en god ide at holde sig på meta niveau og skrive data om data. Gør du ikke det, men går du lidt bananas og opretter alle mulige Tags, så mister Tag’s deres værdi i søgninger og du mister alle fordelene. Jeg synes det største fordel ved Tag’s er at jeg f.eks. kan finde data om en specifik kunde uanset om det er en kontrakt, en præsentation, et regneark, billeder eller andet. Hvis du får for mange Tags må udvandes betydning og giver dig ikke det overblik du ellers kan få. Der er ingen grund til at tagge dato, år, fil type osv. – det får du alligevel serveret i Finder når du har lavet din søgning.  Men det kan selvfølgelig være du har særlige grunde til den slags og så slår du dig bare løs 🙂

Søgninger på Tag’s

Du kan søge efter filer som har et eller flere tags fra din Finder. I søgefeltet øverst til højre i dit Finder vindue skriver du tag: (eller Mærke:) og så kommer der en liste med de filer som du har som er tagget med – uanset hvor på din maskine de er placeret.

Du kan også lave SmartSearches som er baseret på Tags som du kan tilføje dem til din Sidebar, helt på sædvanligvis. Fordelen er naturligvis at du har en automatisk og dynamisk Tag søgning lige ved hånden uden at skulle lave Tag søgning først.

Andre funktioner i din Finder som har med Tags at gøre

Ud over søgninger er der et par funktioner i din Finder som kan gøre anvendelsen af Tags lettere og mere tilgængelig. Du kan f.eks. tilføje en knap i din toolbar som hedder Edit Tags. Den kan du klikke på når du har markeret en eller flere filer og så får du mulighed for at tilføje Tags på dine valgte filer. Meget brugbart når man har en masse filer man skal give Tags.

I din liste over filer i din Finder kan du også tilføje en Tag listning på hver enkelt fil. Helt på linie med Filnavn, Dato, Størrelse osv. CTRL-Klik på baren og vælg Tags.

I din Finders Sidebar kan du vælge særlige Tags som du altid ønsker at have stående fremme – praktisk i nogle sammenhænge.

iCloud, eksterne diske og USB nøgler

Tag’s virker også når du skal søge efter filer som kan ligge på f.eks. iCloud eller en ekstern disk/USB nøgle. Når det kommer til Netværks drev så stiller det sig lidt anderledes. Jeg har teste på en OS X Server og her får jeg resultater når jeg søger Tags. Men jeg har også prøvet på en NAS server, og her var resultatet mere skuffende. Men du kan søge på Tags og få resultater fra f.eks, iCloud eller en lokalt forbundet disk. Fint, nok hvis du bruger iCloud til at gemme dine dokumenter ala Pages og Keynote, text dokumenter osv.

Kobler du din disk fra får du ikke søge resultater fra filer som findes på disken #justsaying

Tags i mails

Jeg håber virkelig at Apple implementerer Tags i e-mails. Det virker ret oplagt, når vi nu kan tagge alle mulige former for content, at man kan sætte et Tag på en e-mail. E-mail er trods alt en vigtig del hvis du f.eks. arbejder på et projekt. Men det kan man altså ikke. Sådan lige…

3 parts Apps

AlfredApp ligger lige for. Med sædvanlig sans for kvalitet og hurtighed så understøtter AlfredApp nu Tags i version 2.1

En af de store fordele ved AlfredApp er Workflows, og der er allerede lavet workflows som kan tagge e-mails. Bagsiden er, at for at kunne anvende Workflows, så skal du have en licens til PowerPack, og den koster lidt – men er absolut pengene værd.

To gode Alfred Workflows:

Nyttige Tags functioned – herunder e-mail tagging

Søgning i Mails via AlfredApp

Hazel fra NoodleSoft er en anden lille og nyttig App som understøtter Tags. Hazel kan sætte tags på forskellige typer content, eller i særlige kataloger  på din disk når der dykker noget nyt op.  Hazel kan gøre en masse andet, men det er ikke så relateret til Tags.

Kryptering af mail på din Mac #privacy #gpg #mail #appledk

Hvis du, som mig, gerne vil have mulighed for at skrive e-mails som kun kan læses af rette modtager, så findes der et rigtig godt gratis, OpenSource, plugin til din Mail.App på din Mac. Der findes masser af PGP plugins til andre operativsystemer, men google efter dem.

Der imod findes der ikke så meget brugbart til OS X, men GPGTools er undtagelsen. Hele pakken er udviklet af nogle fine fyre som også er super hurtige til at give dig support, f.eks. via Twitter, @gpgtools (ja, giv dem bare et follow når du har bestemt dig for at bruge deres software). Hvis du, som jeg bliver rigtig glad for det de laver, synes jeg også de er en god ide at donere dem lidt $, men det står dig helt frit for. Du kan gøre det fra deres hjemme side hvis du har lyst til at sige tak med lidt penge og give dem lidt det gode arbejde de gør.

GPGMail

Er et plugin til Apple Mail. Du kan krypterer, de-kryptere, signere og verificere e-mail’s der lander i din mailbox, uanset hvilken af de store mail udbyderer du benytter dig af (gmail, me.com, hotmail, yahoo.com osv) Dette plugin benytter sig af OpenPGP som er afprøvet, frit og åbent. Det virkeligt rare her er, at du selv passer på dine nøgler – og dermed også har ansvaret for dem.

Det virker fortrinligt under OS X og blev d. 22-10 opdateret så det også virker under OS X 10.9. Det er let at bruge, og tager dig igennem genering af af din egen private of offentlige nøgle. I sagens natur skal du passe godt å din private nøgle, mens den offentlige frit kan og skal deles med andre. Nogle vælger ikke at sende deres nøgle til en af de mange offentlige Key Servers som gør at du kan søge efter kontakter med en PGP nøgle og som du så herefter kan sende en krypteret mail. Det vælger jeg – det gør det let for andre at finde min offentlige nøgle. Men det er en smagssag.

Når du kører installationen efter din download, bliver du taget igennem nøgle genering, upload af offentlig nøgle til KeyServer osv. Det er enkelt og smertefrit. Men som alt andet med kryptering så er det en meget god ide at gemme sin(e) private nøgler på et sikkert sted. Jeg har et par USB nøgler hvor jeg har en krypteret container som jeg bruger til den slags. Den ene af USB nøglerne har jeg givet med hjem til en rigtig god ven som er god til at passe på den slags. Men mindre kan også godt gøre det.

GPGKeychain

Du kender nok til Apple’s egen KeyChain. GPG Tools tilbyder sig også sådan en, så du i et grafisk miljø kan holde styr på hvilke PGP nøgler du har liggende på din computer. Her kan du også søge efter navne og e-mails på modtagere som du gerne vil sende en krypteret mail – eller fil.

GPGServices

GPG Services giver dig mulighed for at bruge kryptering med PGP i stort set hvilken som helst applikation du måtte have på din Mac. Du har sikkert prøvet at CTRL-Klikke på en fil på din maskine og set der i bunden af din menu står “Services”. Har du GPG Services installeret får du mulighed for at kryptere en fil enten til dig selv, eller til en anden bruger af PGP (hvis offentlige nøgle du har). Du kan kryptere text, filer, foldere og meget mere.  Du kan naturligvis også de-kryptere enten dine egne filer eller tekster. Det er en brugervenlig og kraftfuld implementering af GPG – IMO.

MacGPG

MacGPG er krypterings motoren under det hele. Men GPG kan så uendeligt meget mere end blot at kryptere mails og filer. Du kan bruge det fra dit terminal vindue (hvis du som mig inderst inde befinder dig bedst dér) MacGPG giver dig bla mulighed for at bruge dine SSH nøgler når du gerne vil arbejde krypteret på remote maskiner – men det er der andre som har skrevet meget mere om. Det korte af det lange er at med MacGPG får du den rå krypto motor på din maskine – noget som Apple liiige glemte at inkludere i OS X.

Et par andre ting….

– GPGTools er som sagt OpenSource. Du kan altså – hvis du har lyst til det – selv kigge i kilde koden, eller for den sags skyld, selv kompilere alle de applikationer jeg har beskrevet oven for. Det hele ligger på GitHubse her.

– Du kan hente GPGMail som et selvstændigt plugin, men du kan også hente GPGSuite for at få hele pakken. Jeg kan ikke rigtigt finde de gode argumenter for kun at hente GPGMail – så hent bare hele pakken. Det fylder ikke meget.

– Inden du begynder at bruge GPGMail, skal du være opmærksom på at hvis du er typen som gerne vil have seneste version af OS X installeret med det samme eller, endnu bedre, seneste OS X beta seed, så vil du måske opleve at GPGMail ikke virker fordi Apple ofte ændre Mail. Men udviklerne bag GPG tools er rigtig hurtige med hacks, fixes og nye versioner.

Min offentlige nøgle finder du her. Hvis du ikke gider cut-and-paste så søger du efter  0x543645df7c392c31 inde fra GPG Keychain Access. Tilføj nøglen og prøv dig frem i Mail.

Du er velkommen til at prøve at sende mig en mail hvis du gerne vil se det hele in-action. Jeg skal nok svare – god fornøjelse 🙂

Blog at WordPress.com.

Up ↑