search instagram arrow-down

my tweets

Murakami og mig

Jeg har ikke læst specielt mange bøger. Hvorfor jeg ikke har det, skrev jeg lidt om i et indlæg for en måneds tid siden.

Når jeg endelig har læst, så har det mest været faglitteratur og kriminalromaner. Det er der jo ikke så meget galt med, altså lige bortset fra at der er skrevet rigtig mange gode bøger i genre som jeg aldrig har stiftet bekendskab med. Jeg har altid sagt til mig selv at sådan er der jo så meget jeg må erkende jeg aldrig kommer til, uanset om det er musik, film, teater, litteratur eller andre former for kunst. Udbuddet er så enormt, at det kan være en uoverskuelig opgave bare at overveje at gå igang med noget som helst – når man er sådan en som mig. Jeg er i alt for mange år blevet overmandet af fristelsen for blot at forblive i dér, hvor det alene er det mest markedsførte og populære jeg har givet sig i kast med. Jeg skal også helst være uden computere og internet i en længere periode før en bog har rykker frem i min bevidsthed og jeg rent faktisk får den læst. Hvergang jeg har afsluttet en har jeg lovet mig selv at jeg snart skal igang med en mere. Det er bare aldrig sket lige med det samme, og der har skullet en ny bølge af markedsføring, manglende internet, ferie, lavt arbejdspres og tilfælde til, før der er kommet lidt skred i sagerne igen.

Sådan var det ikke helt da jeg begyndte med Haruki Murakami. Der var ikke specielt mange af de sædvanlige omstændigheder tilstede, men han er jo ikke ligefrem er ukendt. Tværtimod, er han at finde på de fleste bestseller lister (og dem har jeg jo tradition for altid at være opdateret på) og masser af mennesker i min omgangskreds talte om 1Q84. Som trofaste seer på de smalle DR kanaler, som DR-K og DR2, kom jeg en dag fordi et interview med Mette Holm i Ordkraft. Det var nok en genudsendelse jeg fik set, for jeg mindes det var både mørkt og koldt da jeg lyttede til en fængslende snak om forfatteren Murakami og bogen 1Q84, oversætteren Mette Holm, og det at oversætte fra Japansk til Dansk. Det var omtrent her jeg blev interesseret i fortællingen om Tengo og Aomame i et parallel-univers fyldt med mærkelige væsner, to måner, søgen efter evig kærlighed, mord og hemmelige sekter skrevet af en forfatter som kommer fra en del af verden jeg altid har synes har været interessant og fyldt med mystik.

For en mand som mig, der ikke har læst specielt mange bøger, må jeg indrømme at jeg var lidt skræmt over at give mig i kast med omkring 1200 sider som jeg ikke rigtigt havde nogen garanti for ville grave sig ind i mig. Men jeg tog fejl, blev hurtigt fanget – og det var ikke svært at blive hængende. Ikke nok med at jeg kom godt igennem 1Q84, men det er også blevet til et par bøger mere fra hans forfatterskab. Sådan gik det så godt, da jeg ramte noget rigtigt – noget som passede til mig lige der hvor jeg var (og er) i livet. På sin egen syrede og underfundige måde skriver Murakami om helt elementære ingredienser i livet, og han gør det på en måde som vækker fornyet interessere for mit eget liv. Jeg begyndte at kigge på hvad det indeholder og hvordan det skal være. Selv om jeg naturligvis kigger ind i andres liv når jeg læser Murakami’s bøger, så bliver jeg i høj grad inspireret til at tænke over mit eget og mest af alt; være glad for det liv jeg har, i stedet for, misundeligt, at drømme om andres. Jeg synes det er rigtigt når Mette Holm siger at det er et af de vigtigste elementer i hans bøger. Jeg har i alle tilfælde fornyet tro på, at selv om meget er fast etableret i mit liv, så er der stadig alle muligheder for at udvikle det, og at jeg bedst gør det ved at tage ansvaret for det selv. Ja, det er måske ret basalt og ikke nogen specielt ny teori, men de tanker har fået et vedholdende skub fra 1Q84, Norwegian Wood og Kafka on the shore.

Så på den måde efterlod bøgerne noget sundt og godt i mig. Han har skrevet en fantastisk fortælling i 1Q84, og den gav mig et solidt litterært skub som jeg har så meget brug for. Og det er jo rart. Det er også rart at savne sin bog mere end sin musik og mit internet, og give mig selv lov til at fordybe sig i et helt anderledes univers i meget lang tid.

Men hov, hvad er det Haruki Murakami har med katte?

This entry was posted in blog. Tagged .
Leave a Reply
Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: