search instagram arrow-down

my tweets

Jeg trænger til motion

 

løbesko

Det gør jeg altid når foråret nærmer sig. Både for at få lidt opklaring hovedet, få smidt nogle kilo og så naturligvis bare for at være en smule sundere. Når jeg får taget mig sammen sker der altid nogenlunde det samme:

Jeg synes det er rædselsfuldt de første 4-5 gange jeg får taget mig sammen og jeg løber altid for meget i forhold hvad jeg kan holde til. Når det så har lagt sig lidt, og jeg er kommet derhen hvor jeg faktisk kan løfte blikket og nyde noget at den smukke natur som jeg løber i, så bliver jeg fanatisk med det og opfører mig som en nyfødt ikke ryger. Jeg er altid gået meget op i at have udstyret i orden! Uanset hvor elendig min form og løbestil er, har jeg altid haft noget rigtig godt gear. Det er værst i begyndelsen af min sæson hvor kontrasten mellem kvaliteten af mit løbe gear og min form helt enkelt er enorm. Det eneste glædelige er naturligvis at det retter sig hen over sommeren. Det er ikke bare selve løbetøjet, men også avancerede systemer til at holde styr på min krops reaktion. Det bliver naturligvis målt puls, hastighed, skridt og skridtlængde og minsandten om ikke også det bliver målt højde(!). Den samlede løsning sidder om armen, om brystet og så en lille dims på min sko. Dertil kommer naturligvis noget musik i mine øre.

I år skal det være anderledes. Jeg gider ikke være slave af alle mulige dimser som kan alt muligt. Der sker det, at jeg bruger mere tid på at analyserer alle mulige underlige data for at se hvordan status og udvikling, end jeg bruger på at løbe. Og jeg ved jo godt hvornår jeg er træt, og jeg kan sagens selv mærke hvordan min form forbedres bare efter et par måneder i mine løbe sko. Derfor er det spild af både tid og penge. Den tid hvor det motiverede mig er passeret. Så i år bliver det uden dimser og musik. Gode løbesko er i naturligvis klogt at købe. Men det bliver nok først på den anden side af sommerferien.

I fredags tog jeg så hul på det. I snevejr. Det gik fint, og jeg løb både lettere og længere end jeg plejer at gøre når jeg begynder igen efter en lang pause (dennegang omkring 5 måneder). I dag var jeg så ude igen, og det var rædselsfuldt. Måske det bare var fordi mine ambitionerne for høje og jeg begyndte med at løbe for hurtigt. Da jeg skulle op ad den der bitch af en bakken som går nede fra Nivå Havn og tilbage til Humlebæk var jeg helt færdig. Jeg havde det som om jeg skulle dø og jeg begyndte så småt at tænke på at stoppe, holde pause osv.

Den blive nok bedre når jeg skal ud igen om nogle dage. Nu er jeg i alle fald i gang og det er godt.

Leave a Reply
Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s