search instagram arrow-down

my tweets

Det lille stik i hjertet

For nogen tid siden skrev jeg lidt tekst om hvordan min skolegang var i de første år. I sidste uge blev det – på sin egen måde – stilfærdigt present igen. Ikke for noget skidt, men fordi alt det med at begynde i skolen blev trukket frem af tankernes gemmer, da Johanna havde sin første skoledag.

Johanna er det tredje barn jeg sender i skole, og det var rart at opleve den glæde som alle de nye børn blev modtaget med. Humlebæk skole er ikke nogen stor skole, og der er kun et par spor med elever fra børnehaveklasse til og med femte klasse.

Så der stod vi; alle de nye børn, forældre og bedste forældre, mens lyttede til skoleinspektørens velkomst. Det var en fin velkomst og den blev kun finere af at alle de gamle stod i en lang flagalle og sang velkomstsang til alle de nye som nu skal have deres daglige kontakt med skolen.

Jeg bliver rørt når jeg oplever hvordan der bliver taget i mod de små nye unger som er både fyldt med forventning, synes de er blevet meget store og – selvfølgelig – er nervøse for alt de nye de skal til at have i deres dagligdag. Det er også fantastisk at mobning er noget vi taler om. Noget alle forældre får gode og solide råd om. Den første dag.

I dag kom den lille episode som sikkert fylder mere i mig end den gør hos Johanna. Måske. I dag oplevede hun at de allerbedste veninder fra børnehaven ikke ville inkludere hende i deres leg. Det blev hun naturligvis ked af og forundret over, og det var der en voksen som bemærkede. Kompromisset blev så at “okay, så kan du da godt være lidt med…Hvad siger i andre?”
Naturligvis ikke den bedste præmis for at have god tid med de bedste og ældste veninder. Men hun ræsonerede på fødderne og sagde pænt nej tak og meddelte hun at hun hellere ville lege med nogle nye mens de andre “tænkte sig lidt om”, som hun sagde. Og så endte det da også med at hun havde en skøn dag sammen tre andre piger som aldrig havde leget med før. Jeg er stolt af hende og synes hun reagerede helt perfekt.

Men det stikker i hjertet.

For hvornår er det man tager snakken med de andre forældre? Det er sikkert ikke efter det i dag, men hvornår er det så? Er det på shelterturen om et par weekender man lige nævner det, eller skal der meget mere til før den snak skal tages??

Hvornår er det man skal tage affære? Jeg ved ikke, og måske det kommer helt af sig selv og helt naturligt. Jeg er ekstremt følsom på lige netop det område, men vi er jo alle forskellige, vi har alle vidt forskellig baggrund og oplevelser med i vores bagage.

One comment on “Det lille stik i hjertet

  1. steffen albjerg says:

    Hej Michael
    Jeg husker det som igår og kan mærke dig.
    Jeg ville ikke kunne lade være (og gjorde) at kontakte en forælder til legekammerat i lign sit. for det barn har nok mere brug for noget forældre guidning i socialt samvær end din seje Johanne som , får talt ud om det med dig 🙂
    kh steffen

Leave a Reply
Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: