search instagram arrow-down

my tweets

2013 – en blandet afære

 

Når jeg skal gøre mit år op, så er det nok de seneste hændelser som kommer til at præge mit syn på 2013. Jeg har jo haft en udmærket år, og der er sket mange gode ting. Vidunderlige og varige venskaber er skabt, nogle er gået trådt i baggrunden sådan som det jo er i livet, når vi alle forandre os, lære nye mennesker at kende og måske ændre den vej vi vælger at gå. Andre venskaber og relationer er forsvundet for evigt uden mulighed for at kunne gøre noget ved det.

Døden har desværre spillet en alt for stor rolle for mig i år. Sådan er det måske efterhånden som årene hober sig op i livet, men jeg synes det har været meget at bære i år.  Døden har den effekt på mig, at jeg bliver meget opmærksom på det jeg gør, eller ikke gør og ikke mindst den måde som jeg prøver at være for andre. For pludselig kan være for sent at rette op og, når man som mig, har lidt af det med i bagagen, så er der nok at holde styr på.

Efter 10 år fravær i relationen mellem min storebror og jeg, besluttede jeg mig for at prøve at finde frem til hvor han mon var, så jeg googlede hans navn og op kom Flemmings dødsannonce. In my face. Han var død 8 måneder tidligere og, ud over det faktum at Flemming var død og borte, så rystede mig at jeg intet havde hørt noget om det. Jeg mener, min bror havde da børn, han havde en eks-kone og andre søskende og det var jo ikke fordi vi ikke kunne få fat i hinanden. Derudover rystede reaktionerne fra min nærmeste familie mig. Det var ala “Nå. Håber ikke han var for ensom” og “det er jeg da overhovedet overrasket over” Velkommen til min dysfunktionelle familie. Og ja, jeg er jo selv en del af det, men ikke lige på den der kolde og ligegyldige facon.

Siden blev jeg forundret over ikke hørt noget fra nogen form for myndigheder. Men det er åbenbart ikke så vigtigt at informerer søskende når der sker et dødsfald i ens familie. Siden tog jeg kontakt til den danske ambassade i Kenya, fik sådan set god service, men hørte aldrig mere om hvor min bror er begravet, eller en kopi af hans dødsattest. Det synes jeg er træls, og på et eller andet tidspunkt tager jeg vel fat i dem igen.

Foråret gik, der opstod alvorlige knuder mellem min mindre bror og jeg, så den relation er i den grad også lagt på is, og jeg er slet ikke sikker på hvordan, eller hvornår, den kan blive repareret igen. Sat i kontekst med min storebror’s død er det nok en god ide at gøre noget ved det, for jeg ved jo aldrig hvornår det er for sent. Lige nu orker jeg det ikke.

I september skete det værste som jeg tror kan ske i enhver familie. Et menneske som lige var begyndt på sit eget voksen liv, blev dræbt af en bus i Store Kongensgade. Det er så urimeligt, der er ingen mening med det. Vi hverken kan eller skal begynde at lede efter meningen eller prøve at forklare noget som helst. Det hænger ved, og selv om jeg ikke var tættest, så er jeg tæt med de som er. Intet, intet, bliver det samme som det var. og der er mange mennesker som skal finde ud af hvordan livet nu skal forme sig. Der er ingen facit liste, der er ingen metode eller for den sags skyld nogen garanti for at det lykkedes. Der skal holdes mange juleaftner, passeres hen over fødselsdage, d. 28 september og alle mulige andre dage hvor hun på den ene eller anden måde spillede en rolle. Og hun spillede mange gode og store roller. Og for de nærmeste spillede hun en stor og vigtig rolle i det dagelige. Vi savner hende hver dag og tænker på hende og sådan vil det altid være.

Året sluttede med at jeg mistede mig job. På den grimme måde. At jeg var på vej væk var et parameter, men det er en anden sag at blive ekskluderet fra den lille familie (som min arbejdsplads engang var for mig), og så selv træffe beslutningen hvor hvornår og hvordan. Når først dén følelse på et tidspunkt har lagt sig og fundet sin plads, så skal det såmænd nok blive godt nok igen. Men det var en grim omgang, og jeg blev, i min vanlige naive tro, blev grundigt over den del mennesker i det forløb. Men fuck det (og dem). Nu jeg skal virkelig tænke mig godt om nu for det er også en mulighed for at gøre noget helt andet, gå en anden vej end den jeg har været på de sidste 10 år.

 

Lot’s of truth in that…

 

Jeg vil gerne slutte med noget positivt for, alt andet lige, er det sådan jeg er. Året som er gået har i den grad været godt på andre fronter. Som jeg indledte med, så har jeg heldigvis lært en masse, om mig selv, om andre, om ting der interesserer mig, om ting der ikke interesserer mig og som jeg lader fare. Jeg har er blevet begavet med nogle helt fantastiske mennesker som betyder alverden for mig, har fire skønne unger som alle er godt på vej. Det er det vigtigste, det vil jeg huske når jeg nu begynder min søgen efter det jeg skal fra og med 2014 og holde fokus på mens implementerer de ting jeg allerede nu ved jeg skal gøre.

Så tak til jer som jeg fik lov at give lidt i året som er gået. Jeg håber I ved at jeg har fået mindst lige så meget tilbage. Jeg takker jer: I er sgu dejlige – i ved hvem i er ❤

 

This entry was posted in blog.
Leave a Reply
Your email address will not be published. Required fields are marked *

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: